Bridge

Adobe Hjælp-ressourcer

Dokumentationen til din Adobe-software findes i flere forskellige formater.

Hjælp i produktet og i LiveDocs

Hjælp i produktet giver adgang til hele indholdet af dokumentationen og de vejledninger, der var tilgængelige ved lanceringen af softwaren. Denne Hjælp kan findes via menuen Hjælp i din Adobe-software.

Hjælp i LiveDocs omfatter hele indholdet af Hjælp i produktet plus opdateringer og links til yderligere materiale, der er tilgængeligt på internettet. I forbindelse med nogle produkter kan du også føje kommentarer til emnerne i LiveDocs Hjælp. Du kan finde LiveDocs-Hjælp til dit produkt i Adobes ressourcecenter for Hjælp påwww.adobe.com/go/documentation_dk.

I de fleste udgaver af Hjælp i produktet og i LiveDocs kan du søge på tværs af flere produkters Hjælp-system. Emnerne kan også indeholde links til relevant indhold på internettet eller til emner i Hjælp til et andet produkt.

Du kan opfatte Hjælp - både i produktet og på internettet - som et sted, hvor du kan få adgang til yderligere indhold og fællesskaber bestående af andre brugere. Den mest omfattende og opdaterede version af Hjælp vil altid være den, der findes på internettet.

PDF-dokumentation

Indholdet af Hjælp i produktet er også tilgængeligt som en pdf-fil, der er optimeret til udskrivning. Andre dokumenter, som f.eks. installationsvejledninger og hvidbøger, kan også leveres i pdf-format.

Hele pdf-dokumentationen kan findes i Adobes ressourcecenter for Hjælp påwww.adobe.com/go/documentation_dk. Den PDF-dokumentation, der følger med softwaren, findes i mappen Dokumenter på installations- eller indholds-dvd'en.

Trykt dokumentation

Trykte udgaver af Hjælp i produktet kan købes i Adobe Store på www.adobe.com/go/store_dk. Her kan du også finde bøger, der er udgivet af Adobes partnere.

Alle Adobe Creative Suite® 3-produkter leveres med en trykt vejledning til arbejdsforløb, og enkeltstående Adobe-produkter kan indeholde en trykt introduktion.